Selvledelse - personlig motivation og handlekraft
Kurset henvender sig til
Dig, der gerne vil tage ansvar for din egen udvikling og arbejde proaktivt og konstruktivt med at nå dine private og arbejdsmæssige mål gennem selvledelse.
Udbytte
Efter kurset har du fået konkret viden om selvledelse samt redskaber til at arbejde aktivt med at nå dine fremtidige mål og skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du får indsigt i og bliver bevidstgjort om dine styrker og dit udviklingspotentiale, og du udar-bejder en personlig udviklings- og handlingsplan. Du får en række brugbare værktøjer til bl.a. håndtering af vanskelige situationer, planlægning og prioritering og assertiv kommunikation.
Samtidig vil din virksomhed opleve det som en stor gevinst at få en motiveret og handlekraftig medar-bejder, der forstår at lede sig selv.
Du lærer at
- opstille konkrete mål for dit arbejdsliv og privatliv
- udnytte dine kompetencer til fulde og at arbejde proaktivt med dine udviklingsområder
- sætte grænser – med forståelse og respekt for andre og dig selv
- bruge kommunikation som et vigtigt middel til at nå dine mål
- skabe overblik og prioritere dine mål og opgaver
- skabe den rette motivation, der sikrer, at du når dine mål
Kursusform
Kurset tager udgangspunkt i dig, din situation og dine udfordringer. Der veksles mellem teoretiske indlæg, dialog og erfaringsudveksling. Derudover vil der være tid til refleksion, praktiske arbejdsopgaver og personlig feedback.
Kurset forudsætter din aktive deltagelse - det er dig og dit liv, det handler om!
Læs mere information omkring
kurset
samt tilmelding - download PDF