Foredrag
KNJ Improvement afholder løbende en række foredrag og er tilknyttet Teknologisk Instituts stab af foredragsholdere.

Ledelse af selvledende medarbejdere


Har du modet og overblikket til at lede dine selvledende medarbejdere? Kan du hjælpe medarbejdere med at prioritere deres opgaver i det grænseløse arbejdsliv? Det kræver noget helt særligt at lede selvledende medarbejdere, for du skal i højere grad agere sparringspartner, og lære dem at fastholde deres indre ro, så de undgår at blive stressede. Hør, hvordan du sætter scenen og motiverer selvledende medarbejdere uden at begrænse deres frihed.

Flinkeskolen – Farvel og tak!

Har du prøvet at stå i en ubehagelig situation med en kollega, som var svær at håndtere? Kan du huske situationen, hvor du ikke sagde din mening, fordi du ville undgå uoverensstemmelser, konflikter eller dårlig stemning? Og ærgrede du dig bagefter, fordi du ikke fik dine synspunkter frem i lyset? Dagligdagens små og store konflikter kan både irritere og tappe dig for energi, men sådan behøver det ikke at være! Ifølge Klaus Jakobsen handler det om at se konflikter som en spændende udfordring. Han tager dig med på en inspirerende rejse ud i konfliktens univers, tager kampen op mod konfliktskyheden og giver dig brugbare værktøjer til at håndtere konflikter effektivt

Besværlige personer – kom bare an!

For at få det bedste samarbejde skal du kunne pejle dig ind på de personer, du står overfor – også selv om det er nummer 100 du taler med i dag – og nogle er vanskelige, krævende eller urimelige! Få konkrete værktøjer til, hvordan du kan forbedre dine personlige relationer og få indsigt i de mange forskellige typer, du støder på i din hverdag.

Hverdag - Kom bare an!

Din guide til overlevelse. Hør den før din kollega!
90 minutter om hvordan du overlever din arbejdsdag omgivet af “tysklærere”, “drama dronninger”, “pegefingre”, “super-egoer” og “banditter”!




Improvement ApS | Bakkedraget 12 | 3460 Birkerød | Tlf. 26 27 98 99 | e-mail: klaus@knj.dk